Roskilde Dyreskue dag 3-4

Roskilde Dyreskue dag 3-4

2. juni 2019 Af Det aktive guld

Selv om der er meget at lave på dyreskuet kan tiden alligevel godt blive lang. Ponyerne skal også have ro og heldigvis er showstaldene trukket lidt tilbage på pladsen så de har mere ro end de udstillede heste og ponyer. Pigerne får hygget sig med deres heste og sidder i showstalden  på medbragte stole eller spande, hvor de taler om ponyer, udstyr, stævner mm.

Efter en lang dag hvor der ikke skete så meget blev det endelig tid til opsadling og opvarmning. Nogen af ponyerne kan blive meget påvirket af de mange mennesker og den meget høje musik . Desuden er nogen af ponyerne som den vi havde med kun 5 år gammel og derfor let påvirkelige.

Personligt prøver vi at gøre det så nemt og behageligt for ponyen som muligt, ved at give den vat i ørene samt en hut på. Det var der en del der lærte af så de gjorde det samme. Man skal huske på at de mange ponyer på samme sted i samme show hurtigt kan påvirke hinanden .

Pigerne var meget spændte på lørdag aften showet . Tidligere har de redet show lørdag middag som er knapt så besøgt og knapt så prestige fyldt men i år var de blevet bedt af dyreskueledelsen om at ride aftenshowet, da kronprinsesse Mary skulle være der.

Vi hjælpere havde i dagens anledning fået adskillige sorte sække fyldt med helium balloner som vi skulle åbne op for når de sidste springryttere red mod udgangen.

Mathilde og kun 5 årige Don Juan red deres spring så flot og røde som vi har døbt ham, sprang samtlige spring , hvor mærkelige de end så ud, så fint. Han er jo den eneste uden sko på , men Mathilde er heldigvis dygtig til at få ham rundt uden problemer.

Showet gik så flot både lørdag og søndag 😊 alting spillede og pigerne red koncentreret . Det er vigtigt at pigerne er så cool og rutinerede at de bare fortsætte selv om noget går galt eller at ponyen ikke helt er der hvor den burde være.  Det er så sjovt og dejligt at være med til at ride show på Roskilde dyreskue. De fleste hesteracer har et showindslag, så hvis du er blevet inspireret til masser af heste/ponyer, ridning, træning, sjov og hygge så kontakt din hest eller ponys avlsforening så er muligheden der sikkert for at du også kan være med.